|
|
|
|
|
Et par ord fra formanden: Kulturelt Samvirke vil være en innovativ, dynamisk platform med fokus på kvalitet og mangfoldighed. Ambitionen er, at der er synlighed i åbent samspil med borgerne, og at der bygges bro og etableres værdiskabende relationer og netværk på tværs af interesser. Vi vil skabe rum for eksperimenterende kreativitet med plads til det individuelle såvel som fællesskabet. Kulturelt Samvirke for Norddjurs Kommune er høringspartner mht. tiltag indenfor kulturområdet – og er således en sparringspartner for beslutningstagere i Norddjurs Kommune. I bestyrelsen har vi som mål - at få forenet kommunen kulturelt i både øst og vest. Vi har taget initiativ til at få flere aktører som medlemmer fra den vestlige del af Norddjurs Kommune og håber, at der i fremtiden vil være medlemmer fra hele Norddjurs Kommune repræsenteret i Kulturelt Samvirke. Med andre ord - vi ser gerne mange flere medlemmer som deltagere. Særligt fra ”vest kommunen” - vi ønsker et bredt dækkende Kulturelt Samvirke – såvel geografisk, men også et bredt udsnit af såvel unge som ældre. Vi ønsker diversitet - med kvalitet og mod som nøgleord. Vi mener kulturen er vigtig, - da al erfaring viser, at kultur giver udvikling på mange planer - i fællesskabet som for den enkelte. |
| Designet af POF Consulting |