Vi bærer vægten af alle disse år.

Historien lægger et tungt åg på vore skuldre.

Vejen er hård og slår mod vore fødder, mens vi kæmper os op ad bakken, hvor vi enten er bestemt til at miste eller til at finde det, som måtte være tilbage af alle de drømme, vi stadigvæk drømmer.

Vi skal videre.

Vejen er mørk.

Vi går i dækning dér, hvor ingen kampe og blodsudgydelser fylder os med frygt.

Men vil vi nogensinde genfinde de brudte drømme og de brudte løfter, vi alle fik?

Tør vi have tiltro til noget som helst her midt i tilværelsens elendighed?

Er vi tvunget til at give op?

Fader i Himlen?

Åh, velsignede Fader, hvor længe er det meningen, vi skal bære vort kors?

Hvor stejl er skråningen?

Hvor langt er der op ad bjerget?

Hvor langt ligger Golgatha herfra?

Vis os vejen.

Fader i himlen, vil vi nogensinde finde hvile?

Vil vi finde fred?

Vil retfærdigheden sejre til sidst?

For hver skridt græder vi.

Vi bliver hjemsøgt af alt det, vi måtte forlade.

Hver gang, vi ser os tilbage, knuser sorgen vore hjerter.

Som et åg bærer vi verdens lidelser.

Vi protesterer mod grusomheden, for vi har lidt uret i denne krigens tid