|
5.
BAKIT MO AKO
PINABAYAAN?
(Min gud,
min gud, hvorfor har du forladt mig?)
Min Gud,
min Gud,
hvorfor
har Du forladt mig?
Jesus,
Dit sidste skrig på korset:
”Hvorfor
har Du forladt mig?”
Dét skrig
har lydt gennem alle
generationer og til alle tider,
så
hjerteskærende,
fyldt af
sorg og kval,
helt
blottet for falskhed og sminke.
Jesus,
Dit sidste skrig på korset:
”Hvorfor
har Du forladt mig?”
Dét skrig
er også i dag et smerteråb.
Millioner, fornedret i fattigdom
og
påtrængende ensomhed,
kender
smerten ved den blotte overlevelse.
De
bønfalder om at få styrke,
til livet
og håbet,
for deres
børns skyld.
Jesus,
Dit sidste skrig på korset:
”Hvorfor
har Du forladt mig?”
Et skrig
fyldt af stærk og tillidsfuld kærlighed.
Giv det
magisk styrke,
så de
fattige derved får mod til
aldrig
igen at underkaste sig
grådighedens diktater.
Må de, der deler lidelsen med Dig,
få del i
Din fred og retfærdighed.
6.
SUNDIN ANG LOOB MO (Din vilje ske)
Så længe
de sætter sig op mod din vilje, o Herre,
vil vi
være Dine tjenere.
Så længe
de modstår Dit forsyn, o Herre,
vil vi
være Dine tjenere.
Så længe
sultens spøgelser findes på jorden,
så længe
vi ikke har lagt denne forbandede plage til hvile,
vil vi
være Dine tjenere.
Så længe
den formørkede himmel bebuder bomber og krig,
og
skyerne dækker for fredens lys.
Så længe
geværkugler skræmmer fuglene,
og
stilner deres sang.
Så længe
vil vi kæmpe.
Vi kan
ikke leve i en verden uden Guds kærlighed.
Hvordan
kan vi overleve et liv uden Dig,
når Du
holder selve livet i Dine hænder?
Så længe
kugler nedbryder menneskesjæle,
vil jeg
kæmpe uden ende.
Så længe
vejene er smurt ind i menneskeblod,
vil vi
kæmpe uden ende.
Vi
giver aldrig give op,
nej,
aldrig, ikke os ......
7.
PANALANGIN NI TOTOY (Et barns bøn)
Vær ved min side,
når jeg sover.
Omslut mine
forældre
med din
kærlighed.
Min far
er træt,
for han
arbejder nat og dag,
men den
løn, han får,
har
aldrig kunnet slå til.
Hver dag
er min mor fuld af tårer,
når vi
sætter os til bords,
for
maden, som hun bringer os,
har
aldrig kunnet slå til.
Og endnu
en ting
beder jeg
Dig om:
Når jeg
vågner i morgen,
så lad
mig ikke fare vild.
Skønt jeg
ikke mere går i skole,
så lad
mig gøre brug
af den
smule, jeg har lært,
at jeg
kan tjene mit brød.
8.
ANG PAGLIKAS (Flygtninge i eget land)
Vi bærer vægten af alle disse år,
historien lægger et tungt åg på vore skuldre.
Vejen er hård og slår mod vore fødder,
mens vi kæmper os op ad bakken,
hvor vi enten er bestemt
til at miste eller til at finde det,
som måtte være tilbage
af alle de drømme,
vi stadigvæk drømmer.
Vi skal videre.
Vejen er mørk. Vi går i dækning dér,
hvor ingen kampe og blodsudgydelser
fylder os med frygt.
Men vil vi nogensinde genfinde de brudte drømme
og de brudte løfter, vi alle fik?
Tør vi have tiltro til noget som helst
her midt i tilværelsens elendighed?
Er vi tvunget til at give op?
Fader i Himlen?
Åh, velsignede Fader, hvor længe er det meningen,
vi skal bære vort kors?
Hvor stejl er skråningen?
Hvor langt er der op ad bjerget?
Hvor langt ligger Golgatha herfra?
Vis os vejen.
Fader i himlen, vil vi nogensinde finde hvile?
Vil vi finde fred?
Vil retfærdigheden sejre til sidst?
For hver skridt græder vi.
Vi bliver hjemsøgt af alt det, vi måtte forlade.
Hver gang, vi ser os tilbage, knuser sorgen vore hjerter.
Som et åg bærer vi verdens lidelser.
Vi protesterer mod grusomheden,
for vi har lidt uret i denne krigens tid
9.
MATULOG PA, BUSONG MAHAL (En
vuggesang)
Sov hele natten, mit elskede barn.
Snart vil din far komme,
for arbejdet er gjort.
Hans ansigt vil lyse op, når han ser dig.
Mit hjerte vil fyldes med glæde, når han er hos os.
Sov hele natten, mit elskede barn.
Vær ikke bange for tordenen.
Regnen vil komme.
Han er måske forsinket af en storm.
Årstiden er hjerteløs netop nu.
Sov hele natten, mit elskede barn.
skønt solen går hen over dit ansigt.
Det var ikke skudild,
du hørte i din søvn.
Bare vinden, der susede gennem natten.
Kære Herre, vi beder dig:
Tag mørket bort!
Det truer dem med tab, for store til,
at de kan bære dem.
Omslut disse to med ømhed.
Og tag dem ind til Dig,
kære Herre,
bort fra mørkets fortvivlelse.
Sov hele natten, mit elskede barn.
Der er stille igen.
En tåge indhyller bjergene.
Dér søger han ly for al ulykke
når skyerne skjuler månen.
Sov hele natten, mit elskede barn.
Jeg har hørt nyt.
Din far kommer hjem,
men måske kan han ikke mere tage dig i sin favn,
ej heller smile til mig, når jeg møder ham med kys.
O Herre, vi beder Dig:
Tør tårerne bort,
som flyder fra enkens
og den faderløses øjne.
O Herre, vi beder Dig:
Vis vej for de fortvivlede to,
at de dog engang må finde
den himmelske glæde.
Sov hele natten, mit elskede barn.
Lig blot dér i din vugge med tæt lukkede øjne.
Jeg må være ved din fars side,
for insekterne svirrer omkring ham.
Han
ligger dér med slukket blik.
|
