Erfaring i anvendelse af CMMI.
Jeg blev uddannet i CMM, som det
hed den gang, i 1993 af
Bob McNeil, som senere blev en af medforfatterne
til CMMI.
I 5-6 år
underviste jeg internt i IBM i CMM og Software
Process Improvement (SPI) sammen med Bob og
William (Bill) E. Hefley fra SEI. Bill er
forfatteren til People CMM. Jeg blev derefter
projektleder på indførelsen af en CMMI-baseret
udviklingsmodel i IBM Nordic. Jeg startede også et
CMMI-projekt for den interne afdeling i IBM Danmark,
som i 2007 opnåede CMMI Level 5.
Mit største
projekt var, da IBM overtog It-afdelingen for Fiat i
Torino, med en kontraktlig forpligtelse til at føre
den op på Level 3 på to år. Det lykkedes.
Som selvstændig
har jeg arbejdet med CMMI hos Siemens Mobile Phones,
Danske Bank og Acure (nu en del af IBM). Det sidste
projekt var interessant derved, at det baserede sig
på CMMI Continous, dvs. at man udelukkede fokuserede
på visse af procesområderne. Også dette førte til et
(Capability-) Level på 3 inden for de valgte områder
og inden for 2 år.
Jeg har
repræsenteret Dansk IT som CMMI ekspert i arbejdet
med at finde en fælles cmmi-baseret
modenhedsmodel for Videnskabsministeriet (VTU),
IT Brancheforeningen og Dansk Management Råd. Denne
model skal anvendes som standard i offentlige udbud
og i forbindelse med K02. Jeg fik
Dansk IT’s
Ildsjælspris for denne indsats.
Jeg har et
etableret samarbejde med
Delta Axiom,
herunder Tim Kasse.
Tilbage...
Forrige... Næste...