Formålet med målinger

Mange udviklingsafdelinger gør sig store anstrengelser for at øge kvaliteten af de systemer, de udvikler. Samtidig ønsker de også at øge deres produktivitet.

Umiddelbart kunne man måske tro, at de to hensigter er modstridende, dvs. at kunne øge kvaliteten ved at teste mere, hvilket så ville gå ud over produktiviteten. Det behøver faktisk ikke at være tilfældet.

 Data fra SEI viser, at produktiviteten for Level 2 organisationer er steget med 29% det første år og med yderligere 50% andet år efter at Level 2 var opnået, samtidig med at fejlraten faldt med 44% det første år og med yderligere 38% det andet år.

Det kan altså lade sig gøre.

Hvis du ikke véd, hvor du er, har du ingen glæde af et kort

Betingelsen for at kunne forbedre produktivitet og kvalitet er imidlertid, at man overhovedet er i stand til at sige, om det faktisk har ændret sig, altså at man måler det.

Det kræver jo ie indsats, men som det kan ses af tallene i tabellen neden for, er det en investering, der virkelig lønner sig, både på kort og på langt sigt.

Det er interessant, at netop måling af  - og dermed fokusering på  - kvalitet giver det højeste afkast. Det stemmer fint med erfaringerne fra IBM’s Benchmark, som viser at det, der har den højeste korrelation med høj performance, er fokusering på kvalitet.

Om det så er fordi fremragende udviklingsorganisationer er kvalitetsbevidste, eller kvalitetsbevidsthed skaber en fremragende organisation, er naturligvis et åbent spørgsmål. Det korte af det lange er, at det er nødvendigt at måle.

Man får det, man måler

Det skal ikke forstås på den måde, at man giver sin metodegruppe til opgave at starte et måleprogram og så sætter sig til at vente på resultatet.

Howard A. Rubin konkluderer fra studier af 22,000 projekter fra  6,000 organisationer, at mere end 3 ud af 4 måleprogrammer nedlægges indenfor 18 måneder, de fleste fordi måleresultaterne ikke har nogen interesse for ledelsen. Det er altså ledelsens informationsbehov, der skal tilgodeses, og heraf følger også, at ledelsen skal udstikke retningslinjerne for måleprogrammet og følge det til dørs.

Behøver vi Function Points?

Hvis man bare ved, at man har givet 72 kr. for kødet, er det vanskeligt at sige om det er billigt eller dyrt. Man må også vide, hvor mange kilo, der er.

Hvis man ønsker at måle produktivitet, er man altså nød til at bruge en eller anden måling af størrelse.  Det behøver ikke at være FP,. Der findes heldigvis lettere løsninger, men noget  må der til.

For kvalitetsmåling, kan man bruge fejl pr. uge eller tilsvarende, men fejl pr. linje kode er bedre.

FP er nok den mest præcise måling, men man må under ingen omstændigheder forfalde til at ville opnå det ideelle i første hug.

Et projekt til indførelse at måling bør ikke bruge mere end 3-4 måneder, før de første rapporter foreligger.

Måleprogrammer skal i alle fald tages op til periodisk revision efterhånden som ledelsens fokus ændrer sig.

Det er vigtigt at vide  i stedet for at tro, og du får måske en overraskelse, når du ser de første resultater

Kilde: Capers-Jones: http://irb.cs.uni-magdeburg.de/sw-eng/us/experiments/cap_jon_roi/